Ny kedel i 2006

Projekt NY kedel i billeder

Thorsager Fjernvarmeværk er nu efterhånden 18 år gammelt. Normalt beregner man en kedels levetid til 15 år, svarende til afskrivnings-perioden.

I forbindelse med behov for større varmeproduktion / god tilgang af nye forbrugere, er kedlen samtidig blevet for lille til at kunne klare spidsbelastningerne.

I kortere perioder, især først på formiddagen i kolde perioder, suppleres der med oliekedlen. Paradoksalt nok er der også problemer om sommeren, når varme-produktionen kører på laveste blus; da kan temperaturen i forbrændingen ikke leve op til miljøkravene.

Samtidig er hele edb-anlæget, som styrer produktionsanlægget forældet. Firmaet er lukket, og der kan ikke skaffes nye reservedele.

Bestyrelsen besluttede derfor sidst på året 2005, at foretage en større gennemgang af de behov og muligheder der er for at værket kan køre optimalt mange år frem i tiden og samtidig leve op til miljøkravene. Ingeniørfirmaet Plan & Projekt er valgt som rådgivende og tilsynsførende samarbejdspartner i projektet.

I korte træk sker følgende: Der bygges to fag yderligere på halmlageret, hvilket giver ca. en fordobling af lagerkapaciteten. Nuværende lagerkapacitet er ca. 140 halmballer, sammenholdt med at nuværende forbrug på kolde vinterdag er 24 halmballer om dagen, er lageret for lille.

Der etableres en akkumulatortank på 1000 m3, som klarer forbruget under evt. driftsstop, samt supplerer kedlen under spidsbelastninger. Ligeledes leverer tanken varmen i perioder om sommeren, hvor kedlen så slukkes. Når kedlen så igen kører med normale driftstemperaturer kan miljøkravene opfyldes.

Kedlen udskiftes med en ny kedel med ca. 50% mere kapacitet end den gamle.

Samtidig flyttes støjende og forurenende elementer i anlægget ud i en lille tilbygning, så vi også kan overholde krav fra arbejdstilsyn og miljø i forhold til medarbejdere.

Hele projektet blev færdigt i efteråret 2007.

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32
  • 33
  • 34
  • 35
  • 36
  • 37
  • 38
  • 39
  • 40
  • 41
  • 42
  • 43
  • 44
  • 45
  • 46
  • 47
  • 48
  • 49
  • 50
  • 51
  • 52
  • 53